Loven indeholder regler om forsyningspligt, altså at teleudbyderen, f.eks. TDC, skal levere basale ydelser til slutbrugerne.
Loven åbner også mulighed for ajourføring af ydelserne, så en hidtidig enkeltydelse, f.eks. ISDN, fremover kan udfases måske til fordel for nye ydelser, der fremover har betydning.
Endelig er der forenklinger af nummeroplysningerne, så de fremover er mere ensartede hos forskellige udbydere.
Ændringsforslag sikrede, at eventuel underskudsdækning af forsyningspligtydere blev begrænset, bl.a. fordi underskud på en (del)ydelse nu skulle vurderes i forhold til det samlede engagement.