Formålet med lovforslaget er at modernisere og forenkle ligestillingsredegørelserne, så de bliver mere relevante for kommuner, regioner og staten og i højere grad medvirker til at fremme arbejdet med ligestilling.
Ifølge forslaget skal offentlige myndigheder fremover indberette, hvorvidt de har formuleret målsætninger for ligestilling på personaleområdet og i forhold til kerneydelser, og i givet fald det nærmere indhold af disse.
Forslaget medfører også, at der fremover skal indberettes om den kønsmæssige fordeling i forhold til ledelse og personaleområdet i øvrigt.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 79 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 24 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.