Med loven er sømandsfradragsloven blevet ophævet, og samtlige regler om beskatning af søfolk er samlet i en ny lov. De væsentligste ændringer i forhold til de tidligere gældende regler er følgende:
- Anvendelsesområdet for DIS-ordningen (beskatning af søfolk) bliver det samme som for tonnageskatteordningen (beskatning af rederier). Begge er statsstøtteordninger, som hviler på samme EU-retlige grundlag.
- Det tidligere dispensationssystem i sømandsfradragsloven og efter praksis også i DIS-ordningen er afskaffet. Reglerne hviler nu alene på et objektivt grundlag.
- Sømandsfradraget, som tidligere var ganske kompliceret, er erstattet med et fast fradrag.
- Den tidligere opdeling af fartområder i udenrigsfart, nærfart og begrænset fart er forenklet, så der nu kun skelnes mellem begrænset fart og anden fart.
- Det er muligt for ejere af sandsugerfartøjer at modtage statsstøtte til arbejdsrelaterede omkostninger inden for de begrænsninger, som EU-retningslinjerne sætter. Det vil ske i form af en refusionsordning.
Baggrund:
Lovforslaget var en genfremsættelse af lovforslag nr. L 162 (1. samling).
Formålet med lovforslaget var at tilpasse reglerne om beskatning af søfolk til de nye EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren og at lave en forenkling af reglerne for beskatning af søfolk.