Afstemninger

Om bedre lægedækning samt ændret opkrævning af gebyr for regionale sygehusenheder m.v.

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Bedre lægedækning ved udvidelse af perioden for regioners drift af alment medicinske klinikker, forenklet overdragelse af ydernumre mellem læger og ændret opkrævning af gebyr for regionale sygehusenheder m.v.).

Den 9. februar 2017 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en politisk aftale om bedre lægedækning. Aftaleparterne er enige om at forbedre lægedækningen i Danmark. På den baggrund foreslår regeringen med dette forslag at implementere en række af de anbefalinger, som blev afgivet af Lægedækningsudvalget i januar 2017.

Formålet med lovforslaget er dels at åbne mulighed for, at alment praktiserende læger, der ønsker at eje flere ydernumre, kan købe disse direkte fra andre privatpraktiserende læger, dels at forlænge den nuværende 4-årige periode, hvor regionerne har mulighed for at drive alment medicinske klinikker, til en 6-årig periode i tilfælde af lægedækningsproblemer.

Lovforslaget vil medføre forenklet adgang til at erhverve ekstra ydernumre for alment praktiserende læger og medføre, at regionerne får forlænget den midlertidige periode, i hvilken de kan vælge at drive alment medicinske klinikker, hvilket vil indfri den politiske aftale.

Formålet med lovforslaget er desuden at sikre et stabilt økonomisk fundament for Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn med regionernes sygehuse ved at opkræve et samlet gebyr pr. region i stedet for et gebyr pr. sygehusenhed. Det foreslås desuden, at det er regionsrådet, der skal registrere regionens sygehusenheder, og ikke som hidtil den enkelte regionale sygehusenhed.

L 58: 28/11-2017
  • Vedtaget


    109 stemmer for forslaget (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF)


    0 stemmer imod forslaget


    0 stemmer hverken for eller imod forslaget


     

  • Nyeste opdatering: 7/3-2019
  • Kategori: Regeringsforslag
  • Status: Stadfæstet
  • Periode: 2017-18
  • Kontekst: Vis sag
  • Mødetype: Møde i salen
  • Mødenummer: 24
  • Sagstrin: 3. behandling
  • Sagstype: Lovforslag
  • Fremsættelse
    5/10-2017
    Fremsat
  • Lovforslag som fremsat
    5/10-2017
    Endelig
  • 1. behandling
    27/10-2017
    Behandlet/Henvist til udvalg
  • Frist for spørgsmål
    1/11-2017
    Konfirmeret
  • Frist for svar
    6/11-2017
    Konfirmeret
  • Politisk drøftelse
    7/11-2017
    Konfirmeret
  • Frist for ændringsforslag
    9/11-2017
    Konfirmeret
  • Frist for politiske bemærkninger
    10/11-2017
    Konfirmeret
  • Betænkning
    14/11-2017
    Betænkning afgivet
  • Praktiserende Lægers Organisation vedr. L 58 (Bedre lægedækning ved udvidelse af perioden for regioners drift af alment medicinske klinikker, forenklet overdragelse af ydernumre mellem læger og ændret opkrævning af gebyr for regionale sygehusenheder m.v.).
    14/11-2017
    Afholdt
  • Omtrykt
    21/11-2017
    Endelig
  • 2. behandling
    23/11-2017
    Behandlet/Direkte til 3. beh.
  • Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
    23/11-2017
    Endelig
  • Lovforslag som vedtaget
    28/11-2017
    Endelig
  • 3. behandling
    28/11-2017
    Behandlet/Vedtaget