Loven indebærer,
- at der fastsættes en hjemmel for finansministeren til at opkræve en variabel provision af genudlån, dvs. lån, der optages af Finansministeriet, og som derefter genudlånes til andre statsinstitutioner og statslige selskaber m.v., og
- at adgangen til at yde genudlån i medfør af statslånsloven - der hidtil kun omfattede statsinstitutioner og statslige selskaber m.v., for hvis låntagning der ydedes statsgaranti - udvides til også at omfatte statsinstitutioner og statslige selskaber m.v., for hvis låntagning der ikke ydes statsgaranti.
Loven har navnlig til formål at sikre, at Finansministeriet kan yde genudlån til statsinstitutioner og statslige selskaber m.v. på sådanne vilkår, at der ikke kan opstå konflikt med EF-traktatens artikel 87-89 om statsstøtte. Ændringen vil bringe statslånsloven i overensstemmelse med de bestemmelser om genudlån, der findes i særlovgivningen vedrørende de enkelte statsinstitutioner og statslige selskaber m.v. som f.eks. Energinet.dk.
Fravær