Afstemninger

Om ophævelse af revisionsbestemmelser, forlængelse af udløbsbestemmelse og frist for domstolsprøvelse af frihedsberøvelse i en suspensionsperiode m.v. indenfor udlændingeområdet.

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ændring af lov om planlægning. (Ophævelse af revisionsbestemmelser, forlængelse af udløbsbestemmelse og frist for domstolsprøvelse af frihedsberøvelse i en suspensionsperiode m.v.).

Formålet med lovforslaget er at videreføre en række bestemmelser, der blev indført i 2015, for at håndtere flygtninge- og migrantsituationen. Bestemmelserne ville bortfalde enten som følge af revisionsbestemmelser eller på grund af udløbsbestemmelser i de oprindelige love. Det drejer sig om bestemmelser i tre love, som regeringen mener der fortsat er behov for.

Lov nr. 539 af 29. april 2015 gav lettere adgang til at etablere midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge. Regeringen ønsker at videreføre disse bestemmelser.

Lov nr. 1705 af 21. december 2015 gav mulighed for at etablere midlertidige opholdssteder på støjbelastede arealer. Lovforslaget viderefører bestemmelserne og tilføjer et nyt § 37 f, stk. 5, om støjdæmpende foranstaltninger.

Regeringen ønsker ligeledes at videreføre bestemmelserne i lov nr. 1273 af 20. november 2015, der bl.a. gav udlændingemyndighederne og politiet redskaber til at øge mulighederne for etablering af indkvarteringspladser på asylområdet og gav mulighed for at frihedsberøve flygtninge ved indrejse for bl.a. at fastlægge identitet. Desuden gav loven bedre mulighed for at pålægge afviste eller kriminelle udviste melde- og/eller opholdspligt.

Regeringen ønsker også at videreføre lovens mulighed for at pålægge kommunerne operatøransvar for asylcentre, for at private aktører kan bemyndiges til at bistå med myndighedsudøvelse på udlændingeområdet og for i særlige tilfælde at suspendere den automatiske domstolsprøvelse af frihedsberøvede udlændinge inden for 3 døgn. Frihedsberøvelse er dog en så indgribende foranstaltning, at regeringen foreslår, at der fastsættes en fast frist på 4 uger for domstolsprøvelse, og at der indsættes en ny udløbsbestemmelse, så suspensionen ophæves den 1. december 2021.

L 197: 29/5-2018
  • Vedtaget


    82 stemmer for forslaget (S, DF, V, LA, KF)


    24 stemmer imod forslaget (EL, ALT, RV, SF)


    0 stemmer hverken for eller imod forslaget


     

  • Nyeste opdatering: 28/8-2018
  • Kategori: Regeringsforslag
  • Status: Stadfæstet
  • Periode: 2017-18
Ekstern information
  • Folketingstidende opbevarer blandt andet PDF-dokumenter med skriftlig gengivelse af MF-taler ved 1. behandling af forslag, hvori partierne redegør for hvorfor de stemmer som de gør i denne afstemning. Disse oplysninger findes ikke i Folketingets åbne data og kan derfor ikke vises på dette website.
  • Kontekst: Vis sag
  • Mødetype: Møde i salen
  • Mødenummer: 103
  • Sagstrin: 3. behandling
  • Sagstype: Lovforslag
  • Fremsættelse
    21/3-2018
    Fremsat
  • Lovforslag som fremsat
    21/3-2018
    Endelig
  • 1. behandling
    11/4-2018
    Behandlet/Henvist til udvalg
  • Frist for spørgsmål
    20/4-2018
    Konfirmeret
  • Frist for svar
    3/5-2018
    Konfirmeret
  • Frist for ændringsforslag
    4/5-2018
    Konfirmeret
  • Politisk drøftelse
    8/5-2018
    Konfirmeret
  • Frist for politiske bemærkninger
    14/5-2018
    Konfirmeret
  • Betænkning
    15/5-2018
    Betænkning afgivet
  • 2. behandling
    24/5-2018
    Behandlet/Direkte til 3. beh.
  • Lovforslag som vedtaget
    29/5-2018
    Endelig
  • 3. behandling
    29/5-2018
    Behandlet/Vedtaget