Sager

Om at lovliggøre facilitering og salg af håndkøbsmedicin via digitale platforme og leveringstjenester.

Forslag til folketingsbeslutning om at lovliggøre facilitering og salg af håndkøbsmedicin via digitale platforme og leveringstjenester.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der lovliggør facilitering og salg af håndkøbsmedicin via digitale platforme og leveringstjenester, således at brugere og registrerede butikker via digitale leveringstjenester har adgang til et mere fleksibelt og sikkert køb og salg af håndkøbsmedicin.

Sundhedsudvalget afgav beretning over forslaget.

Udvalget noterede sig bl.a. i beretningen, at det er vigtigt, at håndkøbsmedicin er tilgængelig for borgere på sikker og forsvarlig vis, herunder at digitale teknologier skal understøtte og sikre tilgængeligheden af håndkøbsmedicin for borgerne som led i den digitale transformation af samfundet og sundhedsvæsenet. Der er enighed om, at fleksibelt og sikkert køb og salg af håndkøbsmedicin er til gavn for både patienter og erhverv.

Udvalget noterede sig også, at patientsikkerheden er vigtig ved køb af håndkøbsmedicin, herunder at det i den forbindelse er tydeligt, hvem der har ansvaret for salget og dermed bl.a. for krav til udleveringsbegrænsninger, destruktion og tilbagekaldelser af håndkøbsmedicin.

Udvalget tilsluttede sig, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil arbejde for at sikre rammerne for et fleksibelt og sikkert onlinekøb samt levering af håndkøbsmedicin fra digitale platforme i dialog med branchen. Det er vigtigt, at der er lige konkurrencevilkår, og at alle onlineplatforme, der under sikrede og ordnede vilkår kan levere håndkøbsmedicin, får muligheden for det.

B 113:
  • Nyeste opdatering: 16/5-2025
  • Kategori: B1 - Privat forslag
  • Status: Beretning afgivet
  • Periode: 2024-25
Ekstern information
  • Folketingstidende opbevarer blandt andet PDF-dokumenter med skriftlig gengivelse af MF-taler ved 1. behandling af forslag, hvori partierne redegør for hvorfor de stemmer som de gør i denne afstemning. Disse oplysninger findes ikke i Folketingets åbne data og kan derfor ikke vises på dette website.
  • 1. behandling
    25/4-2025
    Behandlet/Henvist til udvalg
  • Beretning
    13/5-2025
    Beretning afgivet