Sager

Om oprettelse af forsøg med et borgerting i Danmark.

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af forsøg med et borgerting i Danmark.

Beslutningsforslaget indebærer, at der skal igangsættes et 3-årigt forsøg med deliberativt demokrati på nationalt niveau, ved at der oprettes et såkaldt borgerting med 100 frivillige og tilfældigt udvalgte borgere, som skal udgøre et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen.

Borgertinget skal to gange årligt tage et politisk emne op til debat, som herefter skal behandles gennem en række høringer. Høringerne skal inddrage forskellige eksperter, synspunkter og relevant viden for at understøtte en deliberativ proces, hvor borgertingets medlemmer kan blive klogere sammen. Borgertinget skal ikke kunne stille egentlige lov- eller beslutningsforslag, men skal kunne afgive konkrete anbefalinger til Folketinget.

Forsøgsordningen skal efter 3 år evalueres for at vurdere, hvordan modellen fungerer, hvordan den kan forbedres, og om borgertinget bør gøres permanent.

B 43:
  • Nyeste opdatering: 15/1-2025
  • Kategori: B1 - Privat forslag
  • Status: Bortfaldet
  • Periode: 2019-20
Ekstern information
  • Folketingstidende opbevarer blandt andet PDF-dokumenter med skriftlig gengivelse af MF-taler ved 1. behandling af forslag, hvori partierne redegør for hvorfor de stemmer som de gør i denne afstemning. Disse oplysninger findes ikke i Folketingets åbne data og kan derfor ikke vises på dette website.
  • Fremsættelse
    26/11-2019
    Fremsat
  • Forslaget som fremsat
    26/11-2019
    Endelig
  • 1. behandling
    16/1-2020
    Behandlet/Henvist til udvalg