Lovforslaget indebærer to ændringer. Den ene ændring er, at der oprettes en særtilskudspulje på 300 mio. kr., som er målrettet kommuner, der har særlige demografiske, strukturelle og beskæftigelsesmæssige udfordringer, og især vil være rettet mod land- og yderkommuner. Denne del af lovforslaget udmønter et punkt i finanslovsaftalen for 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Den nye særtilskudspulje skal ses i lyset af, at den hidtidige sociale særtilskudspulje er blevet nedlagt med virkning fra 2017.
Den anden ændring er, at den midlertidige kompensationsordning, som blev indført med virkning for 2016 og 2017 i forbindelse med omlægningen af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet, forlænges, så den også får virkning for 2018.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Fravær
Vedtaget
106 stemmer for forslaget (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Fravær | Aleqa Hammond |