Hvad agter ministeren at gøre, for at der i Danmark bliver udarbejdet en politisk strategi for ATMP-området, så Danmark igen kommer på højde med vores nabolande, og ATMP’er i højere grad bliver tilgængeliggjort for danske patienter?
Begrundelse
Danmarks nabolande har allerede sat en politisk retning for ATMP-området (Advanced Therapy Medicinal Product) og udarbejdet strategier og værktøjer, som sikrer forskere, læger og medicinvurderingssystemet værktøjer til at forske i og tilgængeliggøre ATMP for patienter.