Om at Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fra årsskiftet mister sin årlige bevilling.
Hvad er ministerens holdning til, at Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fra årsskiftet mister sin årlige bevilling fra ministeriet til Den Danske Ordbog, og hvad forventer ministeren, det vil betyde for deres videre arbejde?
Begrundelse
Fra årsskiftet bortfalder den kulturministerielle bevilling til Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs arbejde med Den Danske Ordbog. Den kulturministerielle bevilling har finansieret den ene halvdel af Den Danske Ordbog, og den anden halvdel har været betalt af Carlsbergfondet. I 2021 har selskabet stadig Carlsbergbevillingen, men altså kun til halvdelen af arbejdet. Og efter 2021 står de helt uden finansiering af Den Danske Ordbog, som det ser ud nu. Spørgeren mener, at det giver god mening at se Den Danske Ordbog som sproglig public service, og derfor bør der være en lidt mere langsigtet finansiering af ordbogsarbejdet.