På baggrund af at Nationalbanken har opgjort den danske finanssektors finansierede udledninger til mindst 72 mio. t CO2-e, anerkender ministeren så, at finanssektorens fossile investeringer er en udfordring for den globale klimaindsats?
Begrundelse
Spørgerne henviser til Nationalbankens opgørelse af den danske finanssektors finansierede udledninger (socpe 3-udledninger), »Nye klimarelaterede indikatorer« på Nationalbankens hjemmeside fra 1. maj 2024, som viser, at den danske finanssektor i 2023 alene gennem dens investeringer i børsnoterede selskaber finansierede udledninger svarende til minimum 72 millioner tons CO2-e. Dette inkluderer investeringer i fossil ekspansion, som ikke flugter med anbefalinger fra Det Internationale Energiagentur og FN’s Klimapanel. Spørgerne ønsker spørgsmålet besvaret af erhvervsministeren som den ressortansvarlige minister for den finansielle sektor.