Sager

Om forskningsprojekt.

Vil ministeren iværksætte et egentligt, uafhængigt forskningsprojekt, der kan dokumentere og følge konsekvenserne af lovændringen på det i begrundelsen omtalte område som supplement til den politiske proces, der gennemføres i og med, at udviklingsråd overvåger, og kommunalbestyrelser har et entydigt ansvar?

Begrundelse

Folketinget vedtog den 17. juni 2005 lovforslag nr. 108, der bl.a. indebærer ophævelsen af folkeskoleloven § 20, stk. 1 og 2. Hermed ophæves den kendte skelnen mellem almindelig og vidtgående specialundervisning. Samtidig gennemføres en principiel ændring af myndigheds- og finansieringsansvar. Uanset hvad man politisk mener om disse ændringer, betyder de meget store forandringer i forhold til specialundervisningen. Det må derfor være af både national og international interesse at få viden om, hvad lovændringerne indebærer både for enkelt personer og på systemniveau, fagligt og økonomisk m.v.
S 3603:
  • Nyeste opdatering: 7/12-2017
  • Kategori: S
  • Status: Besvaret, endeligt
  • Periode: 2004-05 (2. samling)
  • Anmeldelse
    13/9-2005
    Anmeldt
  • Skriftlig besvarelse
    27/9-2005
    Besvaret