Sager

Om den tyrkiske kamp imod det kurdiske mindretal.

Vil udenrigsministeren oplyse, hvor mange kurdere der anslås at være blevet dræbt i den tyrkiske kamp imod det kurdiske mindretal?

Begrundelse

Den kurdiske nyhedstjeneste - International Initiative - meddeler i sit nyhedsbrev 3. april 2006, at de etniske uroligheder i det østlige Tyrkiet inden for den sidste uge anslås at have kostet otte mennesker livet. Endvidere oplyser nyhedstjenesten, at det samlede antal dræbte i denne konflikt menes at være omkring 37.000 mennesker. Udenrigsministeren bedes vurdere, om disse tal er korrekte, samt oplyse, om han finder en sådan fremgangsmåde imod etniske mindretal forenelig med medlemskab af EU.
S 3870:
  • Nyeste opdatering: 7/12-2017
  • Kategori: S
  • Status: Besvaret, endeligt
  • Periode: 2005-06
  • Anmeldelse
    6/4-2006
    Anmeldt
  • Skriftlig besvarelse
    21/4-2006
    Besvaret