Om at kræve projekter vedrørende reetablering af skader fra stormfloden i oktober 2023.
Vil ministeren redegøre for det hensigtsmæssige i at kræve projekter vedrørende reetablering af skader fra stormfloden den 20.-21. oktober 2023 færdiggjort inden 31. december 2024, i betragtning af at tilsagn om støtte fra stormflodspuljen, som kan være udslagsgivende for en kommunes mulighed for at gennemføre projektet, først kan gives i slutningen af maj 2024, og vil ministeren overveje i tilknytning til bevilling af tilskud at give mulighed for dispensation fra budgetloven og andre bestemmelser, der sætter denne grænse for færdiggørelse?
Begrundelse
Miljøstyrelsen har udarbejdet udkast til retningslinjer for stormflodspuljen vedrørende stormfloden den 20.-21. oktober 2023.