Om at forældre ser sig nødsaget til at oprette private støtteforeninger for at finansiere folkeskolerne.
Hvad er ministerens holdning til, at forældre i Vejen Kommune og andre steder i landet ser sig nødsaget til at oprette private støtteforeninger for at finansiere folkeskolerne, såsom skolefester, ekskursioner og andre aktiviteter med betydning for trivsel og læring, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at folkeskolelever ikke bliver afhængige af private donationer for at få en ordentlig skolegang?
Begrundelse
Spørgsmålet stilles på baggrund af artiklen »Støtteforeninger til folkeskoler breder sig i kommune« på skolemonitor.dk.