Om nye initiativer til afvikling af CO2-udledning.
Folketinget opfordrer regeringen til at forstærke indsatsen for at nedbringe Danmarks klimabelastning, øge forsyningssikkerheden og styrke innovation og markedsmodning af grønne teknologier.
Folketinget fastslår, at
- anvendelsen af fossile brændsler gradvis afvikles, så Danmark senest i 2050 er uafhængig af fossile brændsler,
- al ny energiproduktion baseres på vedvarende energikilder,
- 50 pct. af Danmarks elforbrug skal komme fra vind i 2020,
- energiforbruget nedbringes med min. 1 pct. pr. år.
Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at
- den ikkekvotebelagte sektor (landbrug, trafik og individuel opvarmning) reelt reducerer udslippet i Danmark med 20 pct. henholdsvis 30 pct. i 2020,
- kommunerne finder egnede pladser til min 40-50 nye store biogasanlæg baseret på affald som gulle, slam m.v. og netto 100 nye vindmøller pr. år - fra nu til 2020,
- der lovgives for at skabe stabile rammer for en styrket innovation og markedsmodning af grønne teknologier, bl.a. solenergi og bølgekraft.