Med lovforslaget sikres forbrugere ret til en basal betalingskonto vederlagsfrit eller mod et mindre gebyr. Desuden indføres regler om, at en forbruger, samtidig med indgåelse af en aftale om en betalingskonto, har krav på et gebyroplysningsdokument samt en årlig gebyrredegørelse. Endelig indeholder lovforslaget regler om flytning af konti, som skal gøre det lettere for forbrugere at skifte pengeinstitut.
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner i dansk ret.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Vedtaget
87 stemmer for forslaget (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF)
23 stemmer imod forslaget (DF)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget