Loven om Danmarks Innovationsfond bygger på et forlig mellem regeringen og alle Folketingets partier. Loven samler tre støtteområder (Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation) i én ny organisation: Danmarks Innovationsfond – Fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation.
Tre lovforslag blev behandlet under ét i Folketinget for at gennemføre omlægningen: L 107, L 108 og L 109.
Vedtaget
111 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget