Forslaget indebærer, at arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) midlertidigt suspenderes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra og med lovens ikrafttræden til og med den 31. maj 2020. Lediges forbrug af dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år samt en eventuelt forlænget dagpengeperiode på højst 1 år inden for 1,5 år, vil i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke tælle med i den lediges dagpengeanciennitet. Dagpengemodtagere kan derved modtage dagpenge i op til tre måneder længere. Tilsvarende vil lediges forbrug af supplerende dagpenge, herunder en eventuelt forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke tælle med i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 98 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA, ALT og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Fravær | Peter Seier Christensen Endelig vedtagelse | |
For | Lars Boje Mathiesen Endelig vedtagelse | |
For | Mette Thiesen Endelig vedtagelse | |
Fravær | Pernille Vermund Endelig vedtagelse |
For | Henrik Dahl Endelig vedtagelse | |
For | Ole Birk Olesen Endelig vedtagelse | |
For | Alex Vanopslagh Endelig vedtagelse |