Lovforslaget er en del af flere lovgivningstiltag, der har været gennemført med henblik på at genoprette den offentlige gældsinddrivelse, siden inddrivelsessystemet EFI blev suspenderet den 8. september 2015.
Lovforslaget skal gennemføre regler, der har til formål at understøtte oprydningsarbejdet på gældsinddrivelsesområdet. Reglerne skal bl.a. gøre så mange fordringer som muligt konverteringsparate, så de kan overflyttes til og potentielt inddrives mere effektivt via det nye inddrivelsessystem, PSRM.
Lovforslaget består af en række elementer, der vedrører genoprettelse af den offentlige inddrivelse, bl.a. forlængelse af forældelsesudskydelse, lempelse af krav om gennemførelse af sædvanlig rykkerprocedure og underretning ved overdragelse af fordring til restanceinddrivelsesmyndigheden, afskæring af forældelsesindsigelser vedrørende fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, særlige regler om gebyrer, opsplitning af hoved- og underfordringer m.v.
Endelig foreslås det at indføre fradragsret for seniormedlemskontingent i arbejdsløshedskasser. Denne del af lovforslaget vedrører ikke oprydningsarbejdet på inddrivelsesområdet.
Lovforslaget foreslås med enkelte undtagelser at træde i kraft den 1. juli 2020.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA, ALT og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
For | Peter Seier Christensen Endelig vedtagelse | |
For | Lars Boje Mathiesen Endelig vedtagelse | |
For | Mette Thiesen Endelig vedtagelse | |
Fravær | Pernille Vermund Endelig vedtagelse |
For | Henrik Dahl Endelig vedtagelse | |
Fravær | Ole Birk Olesen Endelig vedtagelse | |
Fravær | Alex Vanopslagh Endelig vedtagelse |