Formålet med lovforslaget er at give hjemmel til, at udviklingsselskabet By & Havn I/S kan anlægge en ny halvø i Københavns Havn.
Herudover bemyndiges By & Havn I/S til at anlægge et modtageanlæg til nyttiggørelse af rent og ikke-rensningsegnet forurenet jord på Refshaleøen, anlægge en adgangsvej på det nordøstlige Amager, der på baggrund af drøftelser med ledningsejere i området føres henover Kraftværkshalvøen, benytte et eksisterende areal på Kraftværkshalvøen til arbejdsareal, foretage uddybning af sejlrenden i Kronløbet og syd for Middelgrunden samt foretage klapning af materiale i Køge Bugt.
Endvidere er der i lovforslaget indeholdt, at By & Havn I/S skal arbejde for at erstatte fjernede ålegræsarealer med tilplantning af ålegræsarealer, der er dobbelt så store som de fjernede, og at etablere en marin havpark.
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 85 (S, V, DF, SF, RV, KF, LA og Inger Støjberg (UFG)), imod stemte 12 (EL, NB, ALT og UFG), hverken for eller imod stemte 0.
Fravær | Peter Seier Christensen Endelig vedtagelse | |
Fravær | Lars Boje Mathiesen Endelig vedtagelse | |
Imod | Mette Thiesen Endelig vedtagelse | |
Imod | Pernille Vermund Endelig vedtagelse |
Fravær | Henrik Dahl Endelig vedtagelse | |
For | Ole Birk Olesen Endelig vedtagelse | |
For | Alex Vanopslagh Endelig vedtagelse |
Fravær | Lars Løkke Rasmussen Endelig vedtagelse |