Formålet med loven er at harmonisere befordringsordningen for elever på de frie grundskoler med de regler, der gælder for elever i folkeskolen, som vælger en anden skole end distriktsskolen. Den hidtidige ordning med befordringstilskud til elever på de frie grundskoler ophører med udgangen af skoleåret 2005-06. Endvidere bestemmes det, at skolerne af egne midler kan yde befordringstilskud. Det hidtidige tilskud til hel eller delvis befordring mellem skolen og hjemmet af elever, der ikke er i stand til at befordre sig selv på grund af sygdom eller invaliditet, videreføres.