Med loven er der sket en række justeringer af lov om kunstig befrugtning. Det drejer sig bl.a. om at ændre betegnelsen kunstig befrugtning til assisteret reproduktion, at give den ansvarlige læge mulighed for – i konkrete tilfælde – at forlænge opbevaringsperioden for nedfrosne æg ud over 5 år på baggrund af alvorlig sygdom, at ændre reglerne om samtykke og at præcisere enkelte bemyndigelsesbestemmelser.
Desuden indeholder loven en ændring af vævsloven, så kredsen af dem, der er ansvarlige for indberetning af genetisk sygdom hos børn født med hjælp af sæd eller æg fra en donor, udvides.
Loven trådte i kraft den 1. december 2013.
Vedtaget
104 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget