Lovforslaget har til formål at etablere en ny vagttjeneste for apotekerne, som skal lette borgernes adgang til at påbegynde lægemiddelbehandling og sikre en bedre geografisk dækning i vagttjenesten. Denne del af lovforslaget udmønter en aftale mellem sundheds- og ældreministeren og Danmarks Apotekerforening af den 23. juni 2016.
Lovforslaget indeholder yderligere forslag om at indføre selvvalg af visse håndkøbslægemidler, så udvalgte håndkøbslægemidler kan forhandles i butiksarealer.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, dog træder lovens § 1, nr. 2, i kraft den 1. januar 2017.
Vedtaget
79 stemmer for forslaget (S, DF, V, LA, KF)
22 stemmer imod forslaget (EL, ALT, RV, SF)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget