Lovforslaget implementerer dele af det omarbejdede teledirektiv (2018/1972/EU). Det overordnede sigte med lovforslaget er at øge investeringsincitamenterne, som kan give bedre mulighed for dækning i hele Danmark.
Lovforslaget indeholder fire hovedpunkter:
a) Stimulering af investeringsincitamenter for virksomheder i digital infrastruktur gennem øget konkurrence og større forudsigelighed i reguleringen.
b) En mere harmoniseret forvaltning af radiofrekvenser og højere grad af forudsigelighed i forhold til tildelingen af frekvenstilladelser.
c) En stærkere forbrugerbeskyttelse, der sikrer gennemsigtighed og understøttelse af forbrugernes valgfrihed.
d) Fremme af udrulning af digital infrastruktur, herunder lempeligere adgang til at etablere trådløse adgangspunkter med begrænset rækkevidde til brug for f.eks. 5G-net.
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med teleforliget fra maj 2018 og understøtter forligets centrale principper om markedsbaseret udrulning og teknologineutralitet (»Aftale om bredbånd og mobil i digital topklasse - Fremtidens telepolitik for hele Danmark« af 17. maj 2018, indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti).
Forslaget blev vedtaget. For stemte 98 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA, ALT og UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
For | Peter Seier Christensen Endelig vedtagelse | |
Fravær | Lars Boje Mathiesen Endelig vedtagelse | |
For | Mette Thiesen Endelig vedtagelse | |
For | Pernille Vermund Endelig vedtagelse |
For | Henrik Dahl Endelig vedtagelse | |
For | Ole Birk Olesen Endelig vedtagelse | |
Fravær | Alex Vanopslagh Endelig vedtagelse |