Lovforslaget gennemfører væsentlige dele af offshoresikkerhedsdirektivet, der har til formål at forebygge større ulykker i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter samt begrænse konsekvenserne, hvis de alligevel sker. En væsentlig ændring er, at selskabernes sikkerheds- og sundhedsredegørelse udvides til også at omfatte kontrol af risici for større ulykker i forbindelse med forurening af havmiljøet, og at redegørelsen skal gennemgås mindst hvert femte år.
Derudover skal selskaberne informere tilsynsmyndigheden om større ulykker uden for EU. Endelig indføjes bestemmelser i havmiljøloven om en national beredskabsplan for indsatsen ved ulykker i forbindelse med offshoreaktiviteter, nye tilsynsbeføjelser og hjemmel til etablering af en whistleblowerordning.
Vedtaget
110 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget