Formålet med lovforslaget er at annullere reklameafgiften. Reklameafgiftsloven var en del af finanslovsaftalen for 2012 mellem den daværende regering (S, RV, SF) og Enhedslisten. Europa-Kommissionen statsstøttegodkendte reklameafgiftsloven den 9. juli 2014. Godkendelsen var dog betinget af en række ændringer i reklameafgiftsloven, som endnu ikke er blevet gennemført. Reklameafgiftsloven har derfor aldrig været sat i kraft.
Forslaget er en udmøntning af en del af finanslovsaftalen for 2016 mellem regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Vedtaget
90 stemmer for forslaget (S, DF, V, LA, RV, KF)
19 stemmer imod forslaget (EL, ALT, SF)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget