Lovforslaget indfører et socialt tilskud til kompetencegivende ungdomsuddannelser på baggrund af andelen af frafaldstruede elever. Det sociale tilskud indebærer en omfordeling af midler fra institutioner med en relativt lav andel af frafaldstruede elever til institutioner med en relativt høj andel af frafaldstruede elever. Det sociale tilskud vil give institutioner med en høj andel af frafaldstruede elever økonomi til at iværksætte en ekstra indsats mod frafald. Det sociale tilskud bliver gennemført udgiftsneutralt ved at omlægge undervisningstaxameteret.
Vedtaget
70 stemmer for forslaget (S, Christian Langballe (DF), Marie Krarup (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), RV, SF, EL, KF, UFG)
42 stemmer imod forslaget (V, DF, LA)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget