Formålet med lovforslaget er at kriminalisere uretmæssig besiddelse af mobiltelefoner eller lignende kommunikationsudstyr under varetægtsfængsling i surrogat.
Det er i dag strafbart som anholdt eller fængslet i et arresthus eller et lukket fængsel uretmæssigt at besidde en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr. Det samme gør sig ikke gældende for personer, der er varetægtsfængslet i surrogat f.eks. på en sikret døgninstitution eller en
psykiatrisk afdeling. Det foreslås på den baggrund, at den gældende kriminalisering af uretmæssig besiddelse af mobiltelefon m.v. udvides til også at omfatte personer, der er varetægtsfængslet i surrogat.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2016.
Vedtaget
109 stemmer for forslaget (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget