Loven har til formål at gøre repatriering til et gunstigt alternativ til en tilværelse i Danmark for udlændinge med ingen eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og ældre udlændinge, der ønsker at tilbringe deres alderdom i hjemlandet.
I loven udvides den kreds af personer, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven. Dernæst forhøjes den hjælp, der kan ydes til etablering i forbindelse med tilbagevenden, væsentligt. Desuden forhøjes reintegrationsbistanden til ældre udlændinge, der repatrierer. Endelig ændres refusionen af kommunernes udgifter til hjælp til repatriering fra 75 pct. til 100 pct. med henblik på at styrke kommunernes grundlag for at tilbyde repatriering.
Den forhøjede hjælp til repatriering og den supplerende reintegrationsbistand kan alene ydes i en tidsbegrænset periode fra 2010 til 2013. Herefter vil ændringerne blive taget op til revision.
Lovforslaget var en konsekvens af den aftale om en styrket repatrieringsindsats, som blev indgået den 12. november 2009 af regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti som led i aftalen om finansloven for 2010.
Imod | Frank Aaen Endelig vedtagelse | |
Fravær | Line Barfod Endelig vedtagelse | |
Imod | Per Clausen Endelig vedtagelse | |
Fravær | Johanne Schmidt-Nielsen Endelig vedtagelse |