Lovforslaget har til formål at præcisere, at støtte til bygge- og anlægsvirksomhed og køb af fast ejendom ydes som tilskud, og at sådanne tilskud sikres ved pant i henhold til tysk lov.
Med lovforslaget indføres også, at antallet af medlemmer i Sydslesvigudvalget udvides fra 5 til 7 ved udvalgets nedsættelse efter første nyvalg til Folketinget efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2016.
Vedtaget
110 stemmer for forslaget (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget