Med lovforslaget afskaffes muligheden for, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse optjener ret til feriedagpenge for de perioder, hvor de har modtaget sygedagpenge, hvis de pågældende ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn for perioden. Derved sidestilles sygedagpengemodtagere, som er medlem af en arbejdsløshedskasse, med sygedagpengemodtagere, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse.
Lovforslaget er en del af aftalen om finansloven for 2017 mellem regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Vedtaget
53 stemmer for forslaget (DF, V, LA, KF)
51 stemmer imod forslaget (S, EL, ALT, RV, SF)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget