Loven udvider spildevandsforsyningsselskabernes muligheder for at bidrage til alternative løsninger til håndtering af tag- og overfladevand i forbindelse med klimatilpasning og opgradering af spildevandsanlæg. Hidtil har spildevandsforsyningsselskaberne alene haft mulighed for at bidrage til traditionelle redskaber til håndtering af overfladevand, som f.eks. udvidelse af kloaknettet med større rør og bassiner.
Med loven får spildevandsforsyningsselskaberne mulighed for at bidrage til økonomisk rentable måder at håndtere tag- og overfladevand på, f.eks. ved løsninger, der inddrager veje, vandløb og rekreative områder. Loven fastsætter derudover to forskellige regelsæt om spildevandsselskabernes finansiering af klimatilpasningsprojekter i henholdsvis landzone og byzone.
Vedtaget
62 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL, KF)
44 stemmer imod forslaget (V, DF, LA)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget