Lovens formål er at forhindre spekulativ udlejning af dårlige boliger og at skabe større sikkerhed for ejere og lejere om huslejens størrelse og om boligens lovlighed. Loven indeholder fire hovedelementer:
– En kommunalbestyrelse skal selv kunne indbringe en sag om en dårligt vedligeholdt lejebolig for huslejenævnet.
– Frakendelsesordningen udvides til også at omfatte gentagelsestilfælde, for at forebygge at ejere ulovligt udlejer lokaler til beboelse.
– Ejeren af en ejerbolig eller en andelshaver i en andelsboligforening kan få en forhåndsgodkendelse af huslejen i huslejenævnet.
– En præcisering af reglerne om udlejning af almene boliger til en virksomhed med henblik på videreudlejning til beboelse.
Vedtaget
105 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, KF)
5 stemmer imod forslaget (LA)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget