Folketinget konstaterer, at udlændingelovens § 9 b, stk. 1, er en bestemmelse, der både efter sin formulering og forarbejderne er tiltænkt et meget begrænset anvendelsesområde, samt at det skal have undtagelsens karakter, at ministeren giver opholdstilladelse til personer, der har fået afslag på egentlig flygtningestatus.
Folketinget konstaterer, at bestemmelsen siden indførelsen i 1985 er administreret af skiftende regeringer ud fra samme snævre anvendelsesområde, og at praksis på tilstrækkelig vis regulerer humanitær opholdstilladelse til afviste asylansøgere.
Folketinget konstaterer, at der gives humanitær opholdstilladelse efter en konkret og individuel vurdering, og at det ikke med den nuværende lovgivning er eller skal være muligt kollektivt at give humanitær opholdstilladelse til de afviste irakiske asylansøgere som en gruppe.
Folketinget tilslutter sig den anførte praksis og finder ikke anledning til at udvide hverken ordlyden i § 9 b, stk. 1, eller at udvide praksis for tildeling af humanitære opholdstilladelser.